Teorien bag forløbet

Læring med kroppen forrest

Dette undervisningsforløb er planlagt gennem modellen GLO inspireret af Sally Thorhauge:

GLO står for Generic Learning Outcomes, på dansk generiske eller almene læringsresultater. Udviklingen af GLO'erne var politisk motiveret og skulle bruges som en måde at gøre disse institutioner i stand til at bevise deres relevans og væsentlighed som (ud)dannelsesinstitutioner.

De fem GLO'er:

GLO1 - Viden og forståelse
Under undervisningsforløbet vil eleverne lære fakta og få ny information omkring livet i naturen, kort og kompas og overlevelse. De får en dybere indsigt i naturen, og det at begå sig i den. Målet med forløbet er, at det skal kunne danne overblik og skabe mening hos eleverne, når det er afsluttet. 

GLO2 - Kompetencer
I "kompetencer" skal blandt andet det intellektuelle skærpes. Eleverne skal blive i stand til at kunne indgå bedre i sociale sammehænge, hvilket "forhåbentligt" vil opnås gennem gruppearbejde i aktiviteterne på turen. Udover det skal eleverne blive bedre til at kommunikere med andre, og øge deres egne fysiske kompetencer. 

GLO3 - Holdninger og værdier
Da det er svært for os at kende eleverne på deres holdninger og værdier, har vi tilrettelagt undervisningsforløbet ud fra grundforståelserne af Sally Thorhauge som lyder at eleverne skal opleve:

• Ændring af følelser
• Ændring af opfattelser, fx historie-, kunst-, kultur- og natursyn
• Ændring af selvopfattelse
• Ændring af opfattelse af og holdninger til andre mennesker
• At blive mere tolerant
• At få større empati, dvs. indlevelsesevne
• Øget motivation i f t at gøre noget
• Ændring af ens holdninger til en organisation
• At forholde sig til/reflektere over sine positive og negative holdninger til en oplevelse

Der er her op til de enkelte lærer at vurdere om eleverne når i mål med grundforståelserne. 

GLO4 - Fornøjelse, inspiration, kreativitet
Et af de store nøglebegreber i vores undervisningsforløb er, at eleverne skal have det sjovt. De skal gå på opdagelse og eksperimentere, hvilket forløbet ligger op til. Udover det, skal eleverne udvise kreativitet blandt andet i forbindelse med foldebogen. Her er det kun elevernes fantasier, der sætter grænserne. Vi håber ydermere, at eleverne opnår at blive overrasket over den store danske natur og dets kunnen, der findes i Naturpark Lillebælt. 

GLO5 - Opførsel og forandring
Den sidste GLO handler om elevernes opførsel og deres evne til forandring. I løbet af vores undervisningsforløb kan der lynhurtigt ske uforudsigelige ændringer. Det kan blandt andet være det danske vejr som vi alle kender. Her er det vigtigt at elevener er omstillingsparat, da der kan ske forandringer. En vigtig faktor er også elevernes opførsel. Det er vigtigt at gøre det klart for eleverne, hvordan man opfører sig, når man er "ude af huset". 

Kilde: Interface, Generiske læringsresultater, Sally Thorhauge

Kognition og sandwichmodellen

Som individer er vi mennesker konstant udfordret på at bearbejde de problemstillinger, som kommer vores vej. Måden vi møder disse udfordringer på ændre markant udfaldet. Generelt set er det nemmere at møde udfordringerne med åbne arme, men dét er det som falder os mennesker mindst naturligt ind.

Man ser på forskellige måder hvordan disse kognitive processer foregår. Den første siger at hovedet kommer først, hvor den sender opgaven videre til resten af kroppen. Det bygger på computeren som metafor. Den anden er den enaktive tilgang til mental udvikling, hvor blandt andet sociale relationer spiller en stor rolle.

Det mest traditionelle syn på kognition anvender sandwichmodellen til at forklare kognition, et skive skinke mellem to stykker brød. Her er de mentale processer, som en skive skinke, klemt sammen mellem sansning og motorik, der agere som to stykker brød.

Det store problem med sandwichmodellen er, at den ikke husker det vigtigste, nemlig andre mennesker.

Embodimentteorien

Embodimentteorien har taget fart de sidste 20 år. Der er varierede syn på, hvad embodiment er, er der dog en generel enighed om, at kognition er dybt afhængig af kroppen og dens relationer til omverdenen. Kognition skal her forklares som et samspil mellem hjerne, krop og omverden. Kropslige erfaringer danner begreber, som bliver afsæt for den sproglige udvikling. I forløbet bliver eleverne udfordret på alle samspil, hvilket skal gøre, at den sproglige udvikling stiger.

Kilde: Læring med kroppen forrest, Kjeld Fredens, 2018

Kjeld Fredens - At blive til nogen

Under udviklingen af børns karakter vil der være mange forskelligheder. Her vil nogle børn selv arbejde med tingene, mens andre børn skal have hjælp til at komme frem til noget konkret. Der vil sågar også være elever, der lærer meget ved deres fejltagelser, hvor andre ikke kan tåle et eneste fejltrin uden at blive provokeret over det. Som lærer skal man også have et indblik i, hvilket barn der tåler en form for kritik på deres arbejde, og hvilket der ikke gør. Nogle børn vil nemlig gerne vurderes for deres arbejde, hvor andre børn ikke tåler at høre direktheden omkring deres arbejde. Kjeld Fredens beskriver ud fra dette, at barnet skal blive til nogen, før vedkommende kan lære sig selv at kende, hvilket vil være en udviklingsproces. (Fredens, 2018, s. 160) At blive til nogen minder lidt om Foucaults subjektforståelse, der er bygget op omkring to begrebsforståelser. Det ene begreb hedder ''to subjebt'', hvilket betyder, at man skal blive til nogen eller noget i individets selvforståelse. Netop dette lyder lidt som det Fredens er inde på, når han siger, barnet skal blive til nogen. Det andet begreb Foucault er inde omkring er ''to subjugate'' hvilket betyder at man indordner sig efter andres rammer og regler, som i dette tilfælde kunne være skolens eller lærerens. (Bogisch og Kornholt, 2018, s. 103)

Fredens mener dog, trods børns forskelligheder, at man godt kan generalisere fire grundlæggende principper for udvikling:

1.
I det første princip mener han at læringen bygger på en kropslig konstruktion. I det mener han, at et barn vil have forståelse for situationer, hvis barnet har en eksisterende viden inden det indtræder i situationen. På samme tid vil der være ubevidste mentale processer i omløb. Det betyder, barnet vil gøre noget på automatik uden at tænke over det. Han mener desuden, at forståelse vil være bygget op omkring tolkninger og slutninger, hvilket vil sige børnenes egne tolkninger af situationerne vil bygge videre på deres eksisterende viden. Det er netop grunden til, at perception, altså deres erkendelse af verden gennem deres sanser, og opmærksomhed er centralt i læringen.

2.
I det andet princip snakker Fredens om konteksten vigtighed i selve situationen, vi befinder os i. Her vil man opnå forskellige indlæringer, hvis klasserummet er indendørs kontra, det er flyttet ud i naturen. Her mener Fredens at situationen vil påvirke børnenes tanker, følelser og handlinger. Det kan derfor give en læringsfremmende effekt at skifte det sædvanlige klasserum ud med noget andet. 

3.
I det tredje princip er Fredens inde omkring de sociale relationers indflydelse på læringen. Her mener han at børnenes indlæring, vil fremmes af at kunne efterligne hinanden og samtidig finde ud af, hvem der ved noget i nogle situationer, man selv ikke ved noget i. På samme tid mener han nonverbal kommunikation kan få børnene til at dele følelser og synkronisere deres adfærd med hinanden.

4.
I det fjerde og sidste princip snakker Fredens om vores to forskellige måder at tænke på, hvilket han beskriver som hurtig og langsom tænkning. Disse to tænkeformer kan også anses på samme måde inden for læring, hvor det kan beskrives for den ubevidste og bevidste læring. Her mener han den ubevidste læring og tænkning fylder mere end den bevidste læring, hvilket betyder at eleverne vil lære hurtigere, hvis det er gennem den ubevidste læring. (Fredens, 2018, s. 161)