Lærervejledning

Klassetrin: 4.-6. klasse
Varighed: Ca. 24 lektioner (tre hele dage)
Fag: Dansk, idræt, matematik, natur og teknik 

Om forløbet:

Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Naturpark Lillebælt. Naturpark Lillebælt er den største naturpark der findes i Danmark, derfor, synes vi, at det er en vigtig grund at arbejde med. Når man som lærer præsenterer forløbet er det vigtigt, at alle faktorer omkring Naturpark Lillebælt bliver italesat. På hjemmesiden er der et afsnit under "Om os", hvor de vigtigste oplysninger står. Hvis man vil undersøge det nærmere, er der et link til Naturpark Lillebælt hjemmeside.

Forløbet er inspireret af det prisvindende program "Robinson", hvor konkurrence elementerne spiller ind. Inden man beriger sig ud på turen, er der noget forarbejde der skal laves. Her skal eleverne producere en foldebog som skal bruges som håndbog på turen. Foldebogen arbejder man med om mandagen og om tirsdagen. På hjemmesiden er der lavet det indhold som foldebogen skal indeholde. Udover det er der lavet en tidsplan for hver dag som selvfølgelig er vejledende. Mangler man tid, er det muligt at tage noget af tirsdagen, hvis man laver orienteringsløbet kortere.

Forløbet kræver dog lidt forberedelse fra lærerens side. Her menes der et orienteringsløb på skolen. Da vi ikke kan vide, hvordan kvadratmeterne er placeret, kan vi ikke lave orienteringsløb på hjemmesiden. Det er derfor vigtigt at lærerne træder i kraft. På hjemmesiden er der lagt videoer ind, som skal være med til at give eleverne en bedre forståelse for orienteringsløb.

Til slut skal eleverne lave en fremlæggelse, som indholder deres foldebog, billeder fra turen og elevernes vurdering. Hele forløbet bliver afsluttet med en jeopardy.

Materialebeskrivelse:

Til foldebogen:

  • Karton i forskellige farver

  • Tape eller malertape

  • Sakse

  • Blyanter

  • Farveblyanter


Til turen:

Bivuak, orienteringsløb og waders er tilgængelige hos Naturpark Lillebælt. Det er derfor ikke nødvendigt at have det med hjemmefra. Man skal dog huske elevernes krabbestænger, som er lavet om mandagen.

Differentiering:

Under differentiering kommer foldebogen i spil. Foldebøger er en faglig metode, som kan bruges til at understøtte elevernes læring og stilladsering (Schilhab, Foldebøger - Stemmer fra folkeskolen, 9 2018). Eleverne får ejerskab over deres eget produkt, hvilket kan styrke deres tilhørsforhold til opgaven (Hermansen, 2018). Når man arbejder med foldebøger, er det ikke slutproduktet der er det vigtigste, men derimod vejen dertil. Når man, som lærer, arbejder med foldebøger, er differentieringsmulighederne store. Der er mulighed for at udfordre de fagligt stærke elever ved for eksempel at sætte ekstra sider i foldebogen (Schilhab, Foldebøger - Stemmer fra folkeskolen, 9 2018). Men helt essentielt er der muligheder for, at de fagligt udfordrede elever ender med et færdigt produkt, som de er stolte af at vise frem.

Mål:

Målene bliver opfyldt idet eleverne skal arbejde sammen i grupper ude i Trelde Næs. Eleverne kommer til at konkurrere i diverse aktiviteter, hvor de vigtige faktorer er samarbejde og ansvar.

Eleverne opfylder de Fælles Mål for matematik under kort og kompas. Her ligger der et kompendium omkring målestoksforhold. Dette er relevant i forhold til arbejde med orienteringsløb.

Fælles Mål i dansk efter 6. klassetrin:

Fælles Mål i idræt efter 5. klassetrin:

Fælles Mål i idræt efter 7. klassetrin:

Fælles Mål i matematik efter 6. klassetrin:

NB. Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse

Progression

Progressionen i dette forløb sker, når eleverne skal omsætte teori til praksis. Eleverne får en masse viden de to første dag, hvor de herefter skal ud til Trelde Næs, og omsætte det til virkelighed. Progressionen "burde" også komme til udtryk, når eleverne skal på orienteringsløb på skolen kontra orienteringsløb i skoven. Første gang man laver et orienteringsløb kan man som lærer forvente, at eleverne kræver høj stilsadlering, da det er en hel ny måde at orientere sig på. I skoven skal man kunne se, at eleverne har forståelse for orienteringsløbet, og hermed kan gennemføre det selvstændigt. 

Tegn på læring 

Tegn på læring sker, når eleverne:

  • Eleverne på turen viser selvstændighed for de forskellige aktiviteter

  • Eleverne finder svar i deres foldebog/håndbog

  • Eleverne selvstændigt skal på orienteringsløb i skoven

Evaluering

Evalueringen sker gennem fremlæggelse fra eleverne. Fremlæggelsen skal indholde 

  • En præsentation af elevernes foldebog. Har de brugt den? Hvordan?
  • Billeder fra turen 
  • Hvordan elevernes oplevelse af turen har været

Endeligt skal eleverne lave denne Jeopardy, der omhandler emnerne der er blevet arbejdet med på turen. Følg linket herunder:
https://jeopardylabs.com/play/robinson-junior 


Thor, Jeppe, Samim og Emilie
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang